Skip to content
Bæredygtighedstiltag i boligen

80 m2. Så mange m2 har den gennemsnitlige danske parcelhusbeboer at bo på – og det er faktisk det højeste arealforbrug pr. person i Europa. Den nye certificeringsordning DGNB Villa gør op med den nuværende skævvridning i målingen af CO2 forbruget fordelt på areal, og sætter i stedet fokus på at måle CO2-belastningen per person.

Hvad er DGNB Villa?

DGNB er en frivillig certificeringsordning målrettet byggeri, bygninger og byområder. I år 2022 indførte Rådet for Bæredygtigt Byggeri DGNB Villa, som er certificeringsordning målrettet nybyggede enfamiliehuse, flerfamiliehuse, mindre klyngeboligprojekter og fritidshuse på maksimalt 6 enheder, som maksimalt tæller 250 m2/eller samlet 1500 m2. Målet med DGNB Villa er at give den private boligejer en række værktøjer til skabe målbare bæredygtighedstiltag i boligen. Du kan opnå en DGNB Villa-certificering af nybyggeri eller ved en omfattende renovering.

DGNB Villa-certificeringen er en uvildig tredjepartsverificering af bæredygtighedstiltag i en bolig. Vurderingen baseres på 12 forskellige parametre og der måles fx på robusthed, minimering af klimabelastning og undgåelse af uønsket kemi.

Læs mere om DGNB Villa her.

Hvorfor skal man DGNB Villa-certificere sin bolig?

Når du som forbruger bygger nyt hus eller foretager en omfattende renovering, er det forbundet med en række valg som kan være svære dels at navigere i og dels at forstå konsekvenserne af. Her kan du med fordel anvende DGNB Villa, fordi værktøjet hjælper til med at få integreret en række målbare bæredygtighedstiltag i design- og byggeprocessen. Værktøjet giver dig også bedre forudsætninger for at træffe en række aktive valg og samtidig undgå en række gængse faldgruber.

DGNB Villa-certificeringen har blandt andet fokus på:

  • minimering af skadelig kemi
  • energieffektive løsninger
  • fugtsikring og skimmelvækst
  • sikring af biodiversitet
  • forsvarligt brug af naturressourcer
  • CO2-udledning
  • udgifter til vedligehold og drift

DGNB Villa kan potentielt også øge salgsværdien af din bolig fordi det bliver mere gennemsigtigt for huskøbere at gennemskue boligens miljøpåvirkning. Dertil tager certificeringen ligeledes hensyn til vedligehold og udviklingsmuligheder.

Læs mere om DGNB Villa her.

Hvordan udregnes scoren i DGNB Villa?

DGNB Villa er grupperet i 3 hovedkvaliteter: Miljø kvalitet, Økonomisk kvalitet og Social kvalitet. Hver hovedkvalitet dækker over en række underemner, der tilsammen betyder at et byggeri måles ud fra 12 forskellige parametre. Et byggeri bliver i forbindelse med certificeringen målt ud fra en samlet performancescore, der afspejler den procentuelle opnåelse af de forskellige parametre.

Scoren udregnes af Rådet for Bæredygtigt Byggeri, som på baggrund af dette udsteder et officielt certifikat, samt et skilt som du kan hænge på dit hus.

Hvis du vil vide mere om baggrunden for hvad der måles på i DGNB Villa, kan du læse mere her.

Hvordan kommer man i gang med en DGNB Villa-certificering?

Hvis du ønsker at foretage en DGNB Villa-certificering af dit nybyggeri eller i forbindelse med en omfattende renovering, kan du enten kontakte et typehusfirma der har tilknyttet egne DGNB Villa konsulenter eller tage kontakt til en uddannet DGNB Villa konsulent.

Få et overblik over DGNB Villa-certificerede konsulenter her.

Inspiration til bæredygtighedstiltag i din bolig

Søren-DGNBvilla-ude-3
Case

Bæredygtighedstiltag i nybyggeri på budget

Hvordan forener man drømmen om at bygge et hus med flere bæredygtighedstiltag, når man har et begrænset boligbudget? Søren Karmisholt og familien var fra start indstillet på at deres kommende hus skulle bygges med fokus på bæredygtighed. Læs om hvordan familien formåede at bygge en villa med en række bæredygtighedstiltag indenfor deres budget, samt hvilke erfaringer de gjorde sig undervejs i processen.

mennesker-udstilling-inde-bad-02
Inspiration

Find inspiration til byggematerialer

Byggecentrum er et inspirationsunivers til dig, der skal bygge nyt, renovere eller bare lade dig inspirere af de nyeste produkter og designs til boligen og haven. Her kan du blandt andet gå på opdagelse hos en række udstillere, der arbejder med bæredygtighedstiltag i deres materialer.

Frederik-Waitz-Soborg-oktober-2022_03

Nyt redskab til den private boligejer

”Størrelsen på nybyggede parcelhuse er næsten fordoblet de seneste 60 år. Det betyder, at der ligger et stort, uforløst potentiale i at give private boligejere redskaberne til at renovere frem for at bygge nyt, bygge bedre og færre kvadratmeter samt bygge med fokus på klima, sundhed og kvalitet. Med DGNB Villa får den private bygherre et procesværktøj, som gør det lettere at overskue, hvordan man konkret kan få integreret en række bæredygtighedstiltag ved nybyg eller omfattende renovering”

Frederik Waitz Søborg, direktør for certificeringer og teknisk udvikling i Rådet for Bæredygtigt Byggeri

Besøg Byggecentrum - 28.000 m2 inden- og udendørs byggeudstilling

Byggecentrum er et inspirationsunivers til dig, der skal bygge nyt, renovere eller bare lade dig inspirere af de nyeste produkter og designs til boligen og haven. I Byggecentrum Middelfart finder du det hele. Du kan gå på opdagelse blandt over 140 af Danmarks førende brands inden for bolig og byggeri. Derudover kan du opleve en lang række indrettede fritidshuse, hytter og pavilloner.

Byggecentrum har åbent alle hverdage og weekender fra kl. 10 til 17.

Byggeudstilling indendørs-9
Skip to navigation