Sommerhus vs. fritidshus
Hvis du har gået og undret dig over, hvad der reelt adskiller et sommerhus fra et fritidshus, så fortvivl ikke længere. Du får svaret lige her - og det er helt simpelt: Der er ikke nogen forskel.
Kært barn har mange navne, og det samme kan siges for en af danskernes foretrukne boformer, når de holder fri i det danske land – nemlig sommerhuset. Der er således ikke noget forkert i, at nogen også kalder det et fritidshus frem for et sommerhus. Begge termer er korrekte.
LÆS OGSÅ: Besøg Danmarks største fritidshusudstilling
Forskellen ligger udelukkende i den historiske begrebsudvikling, påpeger Mette Bech Hofman, der er marketingchef hos Planet Huse, som er førende inden for byggeri af fritidshuse, træ- og bjælkehuse:
“Begrebet fritidshus opstod, da det tilbage i 70’erne blev et krav at isolere de nybyggede sommerhuse, og så var det jo pludselig ikke bare et hus, som vi kunne bruge kun om sommeren, men derimod et hus som kunne bruges året rundt. Og derfor ændrede vi i branchen betegnelsen fra sommerhus til fritidshus,” fortæller Mette Bech Hofman.
Størstedelen siger sommerhus
Men selvom byggebranchen hælder til at kalde det et fritidshus, så er det ikke ensbetydende med, at danskerne følger med.
LÆS OGSÅ: Se alle udstillede fritidshuse i DKs største fritidshusudstilling
“Sommerhus er blevet så indgroet et begreb hos danskerne, at selv om vi i branchen helst vil kalde det et fritidshus, så kalder størstedelen af danskerne det stadig et sommerhus, siger Mette Bech Hofman og tilføjer:
“Så hos Planet Huse forventer vi ikke, at sommerhuset over tid vil skifte navn, og vi bruger sommerhus- og fritidshus-begreberne i flæng uden problemer.”
Samme regler gælder
Uanset om man kalder det et fritidshus eller et sommerhus, er reglerne for brugen af huset således også det samme. Man kan ikke kun bo i det om sommeren, men omvendt heller ikke bruge al sin fritid i huset.
Som udgangspunkt kan man kun bruge i sit sommerhus fra 1. marts til 31. oktober og ellers maksimalt i ni uger sammenlagt i løbet af vinterhalvåret.
LÆS OGSÅ: Brug sommerhuset som en investering
Medmindre man har ejet huset i mindst ét år, og man selv eller éns samlever permanent har efterladt arbejdsmarkedet med efterløn, pension eller førtidspension. Så er reglerne for brugen af sommerhuset anderledes.
“Så er det ifølge Planloven tilladt at anvende huset som helårsbeboelse. Det oplever vi hos Planet Huse, at rigtig mange par i en alder, hvor pensionisttilværelsen ikke er så langt væk, har for øje og planlægger efter,” fortæller Mette Bech Hofman.