Skip to content
1. August 2022
Bad og sanitet, Boligtrends

Tjekliste til dig, der skal renovere badeværelse

Trænger dit badeværelse til en overhaling – og har du valgt at renovere dit badeværelse? Der er mange overvejelser man bør gøre sig, når man vælger at renovere sit badeværelse. Her er samlet en tjekliste af punkter, som du bør overveje, før du går i gang med at renovere dit badeværelse.

Formålet med renoveringen

Ifølge Bedre Bad – Bedre Energicenter, er det  vigtigt at overveje, hvad formålet med din badeværelsesrenovering er. Ønsker du at gøre dit badeværelse større – eller mindre? Skal der indlægges gulvvarme? Hvor omfattende er renoveringen – skal gulv og eventuelle fliser på vægge skiftes ud? Dernæst er det vigtigt at huske at tegne en forsikring, der dækker byggeriet – og sikre sig, om ens nuværende forsikringer dækker rør- og svampeskade, eller om der skal tegnes nye forsikringer.

Forberedelse til renovering

Når du renoverer badeværelse, er der nogle forberedelser, du bør gøre dig, inden du starter projektet. For eksempel er det nødvendigt at etablere et nødtoilet og et nødbad – hvis du kun har et badeværelse i huset – for en renovering kan godt tage tid, og der er selvfølgelig nødvendigt at du kan komme på toilettet og i bad imens renoveringen står på. Derudover er det vigtigt at forberede finansiering – læg et budget og indhent tilbud, der matcher dit budget. Herudover er det nødvendigt at indkøbe materialer samt at bestille en affaldscontainer til alt affaldet, når det gamle badeværelse rives ned. Det er også vigtigt at indgå aftale med en håndværker, hvis du ikke selv foretager renoveringen – men det kan altid være en god idé at rådføre sig med en håndværker, især når det kommer til renovering af vådrum.

VVS-arbejde

VVS-arbejde er en stor del af at håndtere renovering af badeværelse – og her er det vigtigt, at du aftaler med håndværkeren, hvad der skal gøres. For eksempel om du skal have udskiftet afløb, blandingsbatteri, skjult rørføring, gulvvarme og lignende elementer, som en VVS’er skal udføre.

Belysning og el-arbejde

En anden stor del af badeværelsesrenovering er el – Du kan overveje om du måske skal du have etableret nye stikkontakter, måske skal du have ny loftsbelysning, eller måske skal du have en håndklædetørrer?

Sanitære produkter

Sanitære produkter er essentielt for et badeværelse, og det er vigtigt at du har et klart overblik over hvilke produkter, der skal være på dit nyrenoverede badeværelse. For eksempel bør du overveje om der skal indbygges badekar – måske er du til et spabad eller en sauna? Skal brusenichen udskiftes, og i så fald – hvad ønsker du i din nye bruseniche?

Skal toilettet udskiftes?

Eller kan det gamle installeres igen? Hvilken type toilet kunne du tænke dig – et væghængt toilet med skjult cisterne, et almindeligt stående toilet? Måske ønsker du at dit nyrenoverede badeværelse indeholder en toiletniche, så toilettet er afskærmet fra bad og håndvask – eller måske kunne du tænke dig at installere et bidet eller douchetoilet?

Skal din håndvask udskiftes?

Eller ønsker du at beholde din håndvask fra før renoveringen? Måske ønsker du at få en dobbeltvask, eller en vask, der er indbygget i skab? Det kan også være, at du ønsker ekstra bordpladeplads ved din vask?

Opbevaring

Opbevaring på et badeværelse er altafgørende, og derfor er det vigtigt at overveje om de eksisterende skabe skal udskiftes eller beholdes – eller om der skal sættes hylder op. Det er også værd at overveje om man skal have en væghængt affaldsspand, ny holder til toiletpapir, knager til håndklæder og eventuelt hylder i brusenichen til at opbevare din shampoo og sæbe på?

Design og indretning

Udover de andre nævnte ting, er der en masse småting du bør overveje, når du renoverer badeværelse. Du bør for eksempel tage stilling til om du skal have et nyt spejl, om dit nye badeværelse skal have en pusleplads, om du skal bruge vaskesøjle, om der skal afskærmning på dine vinduer og om du skal have en skydedør. Derudover er indretningen vigtig – for dit nyrenoverede badeværelse skal helst falde i lige præcis din smag – og her bør du overveje valg af farver og materialer – måske er du til lyse fliser, eller måske til nogle mørkere?

Vil du læse om at bygge nyt badeværelse? Så klik lige her.

Hvis du mangler inspiration til hvordan dit nyrenoverede badeværelse skal se ud – så kan du opleve et væld af udstillere i Byggecentrum. Du kan også se alle vores udstillere indenfor bad og sanitet lige her. 

Skip to navigation