Skip to content
GØR DET SELV TIPS OG TRICKS

Dennis Lindequist er Byggecentrums faste hushåndværker

Få gratis gør-det-selv råd fra tømreren og TV-værten, kendt fra I hus til halsen og Til salg i 100 år. Dennis har mange års erfaring med renovering og byggeri og her kan du få hans bedste råd til, hvordan du selv lægger trægulv med kliksystem.

Sådan lægger du trægulv med kliksystem - se hvordan her

FREMGANGSMÅDE

Fremgangsmåde

Før du starter:

Tænk over hvilket gulv, der passer til din stil og dit behov.

Step 1: Vælg det rigtige underlag

Der findes en lang række forskellige underlag, heriblandt:

  • Foamunderlag – med eller uden dampspærre
  • Korkunderlag, som hjælper med lyddæmpning
  • Gummimåtter, som minimerer lydniveauet markant

Det anbefales, at du bliver rådført af et byggemarked for endeligt valg af underlag i forhold til dit gulv.

Step 2: Værktøj du skal bruge

  • En god vinkel til afmærkning af, hvor der skal skæres.
  • En stiksav – Gør det nemmere med de skæve vinkler og andre udfordringer.
  • En hammer til sammensætning af gulvbrædderne
  • Et koben
  • En dykkerpistol eller en hammer på dykkere
  • En listesaks til at klippe listerne

Step 3: Montering af underlag

Underlaget ligges ud og tilpasses efter hjørnerne i rummet. Skær herefter til med en hobbykniv og rul ud langs kanterne. Til sidst skæres overskydende underlag væk. Husk at fjerne eventuelt gammelt gulvtæppe.

Step 4: Montering af gulv

Det første bræt skal ligges lige og præcist. Hold omkring 6 mm afstand til væggen. Brug afstandsklodser, der kan købes i byggemarkedet. Klodserne lægges mellem gulvbrædderne og væggen hver ca. 50 – 60 cm.

Step 5: Tilskæring af brædder

Afmærk med vinkel hvor der skal skæres til med stiksav. Det anbefales at vende stiksaven på hovedet, så du får et pænere snit.

Step 6: Samling af kliksystem

Saml kliksystemet med en hammer. Brug en klods for at skåne gulvbrædderne, når du slår dem sammen. Sørg for at få forskudte samlinger, da gulvet ellers kan risikere ikke at hænge ordentligt sammen. Tryk på samlingen mellem brædderne for at sikre, de sidder solidt fast.

Step 7: Mål hjørner ud

Mål fra kanten af brættet, der lige er blevet lagt, ud til hjørnet med en tommestok. Læg ca. 6 mm til, så der er passende afstand til væggen. Lav afmærkning i det nye bræt med en vinkel, og skær herefter til med stiksaven.

Når gulvet er lagt, er det vigtigt at afstandsklodserne fjernes, så gulvet har plads til at give sig.

Step 8: Montering af lister

Sørg for at fodlisten dækker afstanden fra gulvbrædderne til væggen. Har du ladet den gamle fodliste sidde og har du monteret trægulvet ved siden af denne, skal du tilføje en sandliste udenpå den gamle fodliste.

Se alle udstillere inden for gulvbelægning

Se alle aktuelle gør-det-selv videoer med Dennis Lindequist

Lad dig inspirere i de mange spændende gør-det-selv videoer lige her

Dennis Lindequist portræt ved sommerhus
Dennis Lindequist fliseclips close up

Vi lancerer flere videoer løbende. Vil du have besked, så snart der kommer nye?

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.

Besøg Byggecentrum - 28.000 m2 inden- og udendørs byggeudstilling

Byggecentrum er et inspirationsunivers til dig, der skal bygge nyt, renovere eller bare lade dig inspirere af de nyeste produkter og designs til boligen og haven. I Byggecentrum Middelfart finder du det hele. Du kan gå på opdagelse blandt over 140 af Danmarks førende brands inden for bolig og byggeri. Derudover kan du opleve en lang række indrettede fritidshuse, hytter og pavilloner.

Byggecentrum har åbent alle hverdage og weekender fra kl. 10 til 17.

DCIM101MEDIADJI_0093.JPG
Skip to navigation