Kriss – oplev detaljen
Kriss A.S. blev etableret med solid baggrund i og kendskab til VVS branchen, og er i dag et velkonsolideret firma med kompetente og kvalificerede medarbejdere, der altid tilstræber at give vore kunder optimal betjening og vejledning.
Udover et omfangsrigt og alsidigt sortiment af håndklædetørrere, radiatorer og ventiler leverer vi også badtilbehør, kosmetik – og lysspejle, toiletsæder samt gastro armaturer.
Mindre fugt og bedre indeklima
Tørre, lune håndklæder, mindre fugt og et bedre indeklima i dit badeværelse er blandt fordelene ved en Kriss håndklædetørrer.
Da mange huse i dag opvarmes med gulvvarme alene, kan den med fordel placeres i bryggerset, til den våde flyverdragt, som skal nå at tørre til næste dags morgen, den kan sidde i dit køkken/alrum til viskestykker, og en kølig sommerdag, når gulvvarmen er slået fra, er den ideel til at holde dine håndklæder i badeværelset tørre og lune.
En håndklædetørrer til enhver stil
Kriss håndklædetørrere er udviklet og designet specielt til det Skandinaviske marked. Vi designer og udvikler egne produkter, men arbejder også sammen med førende designproducenter i Italien. Dette samarbejde samt vores egen udviklingsafdeling gør, at Kriss kan tilbyde markedet det bredeste og mest varierede program i håndklædetørrere.
Vi har alt, lige fra de helt tidsløse standard håndklædetørrere til de flotteste og mest fantastiske designs, der findes på markedet. Vi leverer håndklædetørrerne i rustfrit stål med matbørstet, silkemat eller højglanspoleret overflade, samt naturligvis håndklædetørrer i stål med forkromet eller lakerede overflader.
Til alle radiatorer kan vi levere komplette ventilløsninger, der giver en perfekt og smuk installation. Vi har markedets største udvalg og de flotteste designs af ventiler, både til manuel regulering, men også med termostatregulering, alt efter hvilken løsning der er den rigtige for dig.
Badtilbehør, der fuldender stilen
Med vores store udvalg af Athena hylder og kurve kan du sætte dit individuelle præg på brusenichen. I dagligdagen er det rart med orden i brusenichen – det gør det nemmere at rengøre efter badet, når hele familiens shampooer og sæber er placeret i kurve eller på en hylde. Vi har kurve og hylder i mange størrelser og mange forskellige designs – nok til at dække hele familiens behov.
Badekar og bruseløsninger
Sidst men ikke mindst, har du ikke plads til både et badekar og en bruseniché? Fortvivl ikke. Vores Twinline løsning, giver dig et badekar med integreret bruseniché, så du både kan tage brusebad og karbad, selvom du ikke har alt for meget plads.
Se meget mere på vores hjemmeside www.kriss.dk og www.twinline.dk
På standen kan du også opleve bordplader, armaturer og badmøbler fra Marbre Design.